Verden ka’ vente

706bc318aaabc16eec33bb234418a409fa845571297459b4f8652289271e2aba

Jeg er Rasmus Seebach fan, det må jeg ærligt indrømme. Ikke i så høj grad, at jeg sætter hele albummet på og finder samtlige lyrics på nettet, men jeg nyder hittene i radioen, og når de komme op på listen ’mest spillede’ på min musikpusher Yousee Musik, der jævnligt bliver spillet på mine længere busture. Dermed er det også nærmest umuligt at komme uden om hans seneste hit ’uanset’, der i høj grad er blevet endnu en landeplage. Men med denne er der, som i måske, måske ikke har hørt, også udkommet et album og dermed et væld af nye sange. Selveste titelsangen ”Verden ka’ vente” kunne jeg heller ikke komme uden om, da jeg begav mig ud på endnu en af mine mange busture til og fra Aarhus. Jeg hørte den blot en enkelt gang (den dag) and guess what: Endnu en total ørehænger. Endnu en popsang jeg har gået og nynnet hele weekenden, fordi den simpelthen sætter sig fast. Ikke at den er særlig speciel i forhold til alle de andre og teksten er såmen også ret banal, men som sædvanlig kan man relaterer næsten 100% til den, og de vanlige Seebach rytmer og fængende omkvæd hjælper jo også. Så hvis I endnu ikke har hørt den, så giv den da et lyt – I skal jo ikke snydes for en tredages konstant Seebach summen i hovedet. Og hvem ved, måske den ligefrem er med til at redde denne kedelige og gråfyldte mandag. Så ka’ verden vente lidt …  😉

P.S. Ville hellere end gerne have linket til den, men den er jo umulig at opstøve på youtube. Så mit bedste bud ville være Spotify, hvis I ikke ligesom jeg har Yousee Musik.

MissConradsen

Sunday quotes from kids

I sidste uge erklærede jeg søndag for citatdag, så i dag har jeg samlet tre vise citater sagt af børn – det påstås der i hvert fald…

God søndag derude! 🙂


4150368  kækpæk

4150384

– MissConradsen

Krativitet #3: Adventsstage

Så er det i morgen, det er 1. advent! Så skal julesnolderen findes frem, og det første lys ud af fire skal tændes (jeg har så snydt lidt og gjort det på forhånd – det giver meget hyggeligere billeder). I får her mit bud på en super enkel og stilig hverdagsstage, der er gjort juleklar med sølvkugler og kogler. Super nem at lave, og hvis man tager en tur i skoven efter kogler og finder gamle julekugler på loftet, koster den heller ikke alverden …

MissConradsen

2015-11-28 12.41.592015-11-28 12.41.212015-11-28 12.39.35 2015-11-28 12.40.03

(Ingen) Black Friday – endnu engang !

black-friday-written-blackboard-61462380

Så er det i dag butikkerne og samtlige netshops adopterer den amerikanske tradition og går amok med tilbud. It’s Black Friday. Og jeg skal arbejde – endnu engang. Med et job, der har brug for mig, når alle andre har brug for os, (for eksempel når de har fri og invaderer byens butikker), står jeg troligt klar i de skridsikre sko og forklædet, når kalenderen (og butikkerne) skriver ‘Black Friday’. Tempoet er skruet op, når gæsterne vælter ind, og jeg vil ihærdigt prøve at skrue op for det falske smil og lade være med at tænke på, at jeg igen igen går glip af kjoler til halv pris, 25% på alt makeup og stiletter, der mest af alt ligner et røverkøb. Min indre shoppaholic er IKKE glad, det må jeg ærligt indrømme. Det er jo ikke fordi, jeg mangler noget – tværtimod – men det kunne jeg jo komme til, når et sæt fint glitrende undertøj pludselig lå der foran mig til HALV PRIS! Fik jeg sagt, at jeg har en stor svaghed for glitter – og undertøj. Jeg mener, what’s not to like! Men nej, jeg må undvære både undertøjet og glitteren – i hvert fald nyt af det – for igen i år tjener jeg penge i stedet for at bruge dem, og når alt kommer til alt er det nu meget godt. Jeg tror i hvert fald mit kære mastercard priser sig lykkelig. Og så må jeg jo snige mig til gode tilbud en anden gang …

– MissConradsen

Er det jul nu?

keep-calm-its-not-christmas-yet-6

Så er der en måned til juleaften! Det er lige om lidt første advent og om en uge også 1. december, og SÅ begynder julen – i hvert fald for mig. Kigger man rundt i butikkerne og på strøget i Aarhus (ja sådan set i samtlige byer), så har den været i gang siden starten af november – nogle steder endda siden slutningen af oktober. Og min arbejdsplads ingen undtagelse. Der var fint pyntet op med stjerner og juletræ, da jeg mødte ind på arbejde, allerede i starten af november og også julemusikken var sat på – dog ’kun’ med 30% julemusik. Den med 100% gemmer vi lidt endnu – heldigvis. Og nu da sneen også for en meget kort periode faldt, så er julen da først i gang. Ja selv min kæreste er begyndt på julemusikken. Og jeg elsker jul, det skal der ikke være tvivl om. Men allerede? Den behøver altså ikke at vare tre måneder. Og det kan jeg da umuligt være den eneste, der synes? Og når jeg scroller ned over ’nyhederne’ på Facebook, tjekker snapchat og blogs – ja selv når jeg smuglytter til gæsternes samtaler på arbejde (don’t judge!) – så tegner der sig et mønster af, at de fleste også allerede er i fuld gang med julen og har købt samtlige julegaver til alt og alle lige fra mor og søster til venner, veninder og fætter Knud – ja selv til skraldemanden. Og så er det, at jeg først begynder at få stress af den alt for tidligt begyndende jul. Om det er fordi, jeg er den type, der køber de sidste julegaver et par dage før jul? Neeeej da. Jeg synes bare ikke, at vi skal ødelægge denne dejlige tid på året ved at starte den tidligere og tidligere hvert år. Om et par år starter vi vel allerede i august, når vi stadig render rundt med bare ben og sandaler! Og det, synes jeg, er forkert. Vi burde nyde den årstid, vi nu engang befinder os i. Og ser man på fakta, så er det jo egentlig ikke engang vinter endnu. Men måske det bare er mig, der venter til 1. december med at hive julepynten frem og ønske glædelig jul?

 

MissConradsen