Postkort fra Tyrkiet

Page1

Vi (ja min kæreste og jeg) har nu været hjemme i godt en uge og savner allerede varmen – ja jeg gør i hvert fald. Som sædvanlig var det også det tiden blev brugt mest på under de varme himmelstrøg: Solbadning! For hr. kærestes vedkommende nok mest badningen. Ja og så selvfølgelig lange gåture frem og tilbage for at finde de bedste restauranter til alle dagens måltider – det er jo også en oplevelse i sig selv.. Og heldigvis ganske billigt. Gid det var så vel herhjemme også!

Meeeen udover solbadning og indtagelse af mad blev der nu også tid til en del shopping – som man kender mig bedst – og jeg fik da også (as usual) købt en del. Hvad mere undrende var, at det gjorde hr. kæreste også. Ja vi kender jo alle typen, der tager på marked kun for sin shoppingglade kærestes skyld og selv ikke skal have noget.. Men ender med at komme hjem med flest poser og nye ejendele. Og det var lige præcis sådan det gik. Men hvad kan man også stille op, når de tilbyder skjorter til langt under 100kr, t-shirts til en flad 20’er og de nyeste og mest smarte solbriller til kun 60kr – ja jeg ville også være hoppet på den 🙂

Vi fik dog også shoppet lidt fælles, for hvem skulle have troet at farverige glas, vinoplukkere og skærebrætter var billige og ganske fine i Tyrkiet! Vi erhvervede os da i hvert fald lidt af det hele – til den halve pris. Så nu er vi sådan set ved at være klar til at flytte … NU!!

Og jeg er hermed tilbage på bloggen!

 

– MissConradsen

 

Følg mig gerne på Facebook: HER

Så kom dagen…

giphy

Så er dagen kommet hvor min kæreste skal være ude af sin lejlighed, og vi flytter ind hos mine forældre i det store hus i den lille by. Lejligheden er ryddet og gjort ren og nøglerne er afleveret. Så den sidste uges hårde arbejde med at pakke ned, rydde op, pakke mere ned, gøre rent og alt det der nu skal til, når man flytter, er overstået. Og hvad så nu? Jo, nu når hr. kæreste er hjemløs de næste 14-dages tid indtil vi overtager den nye lejlighed, så tager vi da lige en uge sydpå – hvad ellers? Så det bliver skøøønt med lidt afslapning inden vi skal igang med anden runde: Nedpakning af mit værelse! Ja, jeg tænker såmænd det kommer til at tage noget nær samme tid som at pakke hele kærestens lejlighed ned, ups. Sådan er det når man lider lidt af en samlermani. Men vi slipper da heldigvis for rengøringen, sådan da…

Men indtil vi er hjemme igen vil bloggen nok være en smule stille – for nu vil jeg koble FULDSTÆNDIG fra!

På gensyn 😉

 

– MissConradsen

 

Følg mig gerne på Facebook: HER

Mærkelige ting jeg har gemt…

page1Ja, når man rydder op i sit barndomshjem, som jeg jo gør for tiden, så finder man indimellem nogle meget mærkelige ting. Faktisk så mange at der kan laves en hel liste over dem. Så det skal I selvfølgelig ikke snydes for. Desuden er jeg sikker på, at I vil kunne nikke genkendende til bare et par stykker af tingene, eller at I selv kunne lave en liste med mindst lige så mange underlige ting. For eksempel har jeg erfaret, at min kæreste har gemt en hel kasse fyldt med… Hatte!

Men for at starte med mig selv: Mærkelige ting jeg har gemt…

  • Mini elastikker fra da jeg havde togskinner på – det kunne jo være de kunne bruges til håret?
  • Drinkspynt fra diverse ferier i udlandet – dem får jeg jo brug for, når jeg holder fest og laver drinks… Hvilket jo sker hele tiden! Eller, nok nærmere én gang om året.
  • En mini-indkøbsvogn. Den er jo mega nuttet!
  • Mine elskede leopardgummistøvler, der er så brugte og gamle, at de er begyndt at mørne – de har dog ladet livet nu til fordel for nogle splinternye lyserøde.
  • I forlængelse af ovenstående er der også blevet gemt et par gennemslidte ‘fest’-stiletter. Det kunne jo være, man fik brug for dem igen, igen, når brostenene skulle betrædes i ‘Storegade’ (bargaden i Randers).
  • En hårlok fra da det lange prinsessehår røg – klamt, I know.
  • Mælketænder, hvilket faktisk lyder en smule seriemorder-agtigt. Men jeg har hørt det er ganske normalt …
  • En pose… med poser!
  • Gamle blade, magasiner og lignende – til at klippe i (de er så røget ud nu – hele tre poser).
  • En samling af mærker. Ikke klistermærker, butiksmærker, frimærker, eller hvad man ellers kan tænke på af samlermærker. Nej, mærker fra nyt tøj! De ryger sig nok også en tur…
  • Gamle biografbiletter – for det er jo VILDT SJOVT at vide, hvad jeg så i biografen for fire år siden… Eller ikke!
  • Regninger fra diverse ture på restauranter. Ja, seriøst. Her kan jeg så fortælle, at især én restaurant dominerer ret voldsomt… Og at blækket forsvinder med årene, så det egentlig bare er bonpapir, jeg har gemt.

 

Og så er der sikkert mange andre ting, som jeg endnu ikke har fundet… Det kommer til at tage laaaang tid at få pakket ned.

 

– MissConradsen

 

Følg mig gerne på Facebook: HER

Sunday quotes about religion

I dag står søndagens citater på nogle tanker om religion, som jeg sådan set kun kan være ganske enig i.

God søndag! 🙂

650

Dalai-Lama-Purpose-of-Religion-Quotes

religion-is-never-the-problem-its-the-people-who-use-it-to-gain-power-quote-1

 

– MissConradsen

 

Følg mig gerne på Facebook: HER

At finde det rigtige

6AwpoMT

Ja det der med at finde de helt rigtige ting at pryde lejliheden med er IKKE helt let. Problemet ligger egentlig ikke rigtig i at vi ikke kan blive enige – i hvert fald ikke når det gælder størstedelen af tingene – men nærmere at vi ikke kan finde noget vi kan lide. Og det gælder skam os begge to.

Vandglas er for eksempel én af de ting, der ganske enkelt er fuldstændig umuligt at finde – i hvert fald hvis de skal være pæne og leve op til vores smag (ikke helt så nemt, kan jeg fortælle!). Så vi har ledt med lys og lygte – og langt om længe også fundet nogle, der både passer til vores smag OG pengepung. Og jeg som troede at bestiksituationen ville blive den sværeste. Men nææh nej, de er også fundet og ligger trygt og godt og venter på, at vi flytter, så det kan blive taget i brug – så nemt. Altså efter utallige butiksbesøg, bordopdækning lige midt i butikken, overvejelse, et opkald til mor og et snap til vennerne, og derefter yderligere overvejelse. Men en beslutning fik vi dog taget…

Et andet problem ligger i de smukke kæmpestore vinduer, der er i lejligheden. For de er jo selvfølgelig IKKE standardmål. Og ved I hvad specialsygede persienner, plissegardier eller whatever koster? … FLERE TUSINDE! Ja præcis. Vanvittigt! Og når man nu står i den situation, at der er mange andre ting, man MEGET hellere vil bruge disse penge på end et par beklædningsgenstande til vinduerne, ja så er det altså ikke nemt.

Og det er nok her vores uenigheder opstår. Ikke at nogen af os har lyst til at betale flere tusinde for gardiner, men nogen af os (læs: mig) er måske villig til at betale et par tusinde (eller 8) mere for andre ting. Som for eksempel den super smukke 2,5 personers sofa, med ekstra dybde, grov vævning, og lækre puder jeg udså mig. Her faldt vi dog efter søgning i samtlige møbelbutikker i både Aarhus og Randers senere over et endnu smukkere eksemplar, der kostede nogen nær 1/3. Stadig mange penge, men sammenlignet med hvad jeg var parat til at give, ja så var det jo nærmest et røverkøb. Og med en god forhandler som min kære bonusfar, ja så fik vi nærmest leveringen fra Randers til Aarhus (der ellers var på 499kr.!) GRATIS! Det er noget vi kan lide! Så nu er sofaen også på plads. Så mangler vi faktisk bare lejligheden … Og de tusinde andre småting.

 

– MissConradsen

 

Følg mig gerne på Facebook: HER