Planteforældre

2016-11-21-18-58-02

Som overskriften så fint indikerer, så er vi blevet forældre: Til tre små skud. To Svigermors Skarpe Tunge og én Aloe Vera. Jeup, I hørte rigtig. Min kæreste og jeg, der allerede på nuværende tidspunkt i vores korte liv i lejligheden har formået at slå to styks små køkkenplanter ihjel og utallige før vi flyttede hertil skal nu opfostre tre små planter. Men rygtet siger, at de skulle være ret nemme at passe? Og det håber jeg så inderligt er rigtigt. Det ville være ærgerligt at se dem lide døden. Og hvis ikke? Ja så har de kun kostet en 20’er og en cykeltur til Viby, så vi overlever nok.

Men det kunne nu være sjovt at have fået en plante til at gro. At se den vokse sig lige så stor som den fuldvoksne udgave af Svigermors Skarpe Tunge vi købte lige da vi flyttede hertil.

Eller i hvert fald at kunne passe dem godt nok til at de kan leve mere end en uge og en formiddag, som de tidligere indkøbte miniplanter.

2016-11-21-18-57-16

Derhjemme (hos mine forældre… Det er altså stadig mit hjem!) er jeg jo vant til, at min mor har en hel børnehave af orkideer, som hun passer – selv efter de er døde formår hun at få liv i dem igen! Jeg er imponeret. Og nu skal vi så prøve selv! Næste skridt er at få dem omplantet fra de fine plastikkrus til de lidt finere (og større) potter vi købte for en slik i IKEA. Så frem med de grønne fingre!!

2016-11-21-18-57-28

P.S. Der kommer selvfølgelig en opdatering, når der begynder at ske forandring. Om det så er fordi de vokser sig større, eller om det er fordi vi har slået dem ihjel, må tiden jo vise…

 

– MissConradsen 

 

Følg bloggen på Facebook: HER

Sunday quotes about being alone

Sagen er den, at jeg er helt alene hjemme denne weekend – eller i hvert fald i 1,5 dag. Men det ændre ikke på, at det er allerførste gang dette sker i den nye lejlighed. Men det er nu meget rart. Og det har ydermere givet lidt inspiration til nogle citater om at være alene… Måske nogle kan relatere?

Men for at det ikke skal blive alt for ‘trist’ og alene-agtigt, så vil jeg da også lige ønske glædelig 1. advent! Nu nærmer julen sig! 🙂

b6a09be2b2642a9a00bf397133d53af5

quote-justin-timberlake-the-best-part-about-being-alone-is-98811

475ce5994d74169bd9bd265f9f4cac71

 

– MissConradsen 

 

Følg bloggen på Facebook: HER

Mazarintærte.. Med en spændende ingrediens!

2016-11-12-21-17-511

Ja jeg må jo nok indrømme, at det er min kære mor, og ikke mig selv, der har været i gang denne gang. Men det er vel sådan set også ligemeget. Det er stadig lig med super lækker kage på bloggen!

Og denne gang havde hun prøvet en opskrift, jeg aldrig har fået før, og sjov som hun er, så ville hun ikke fortælle mig, hvad det var for en kage. Så jeg forventede jo det værste. Et eller andet sært, som jeg med garanti ikke kunne lide – man er vel lidt mistroisk. Men det kommer nu nok af, at det er sådan det plejer at være, når hun ikke vil fortælle mig, hvad det er, jeg skal til at spise. Hun er lusket, når jeg skal smage på noget nyt.. Måske fordi jeg er en smule kræsen.. Ups!

Men, men, men.. Kagen var bestemt hverken sær eller noget som helst andet. Den var lækker! Det viste sig, som overskriften så fint indikerer, at være mazarinkage, mums.. Dog med en liiidt speciel ingrediens i: Kartoffel! Ja så har man også prøvet det..

Men hvis I er lige så glade for mazarinkage som jeg, så er den helt klart et forsøg værd.. Og måske man ligefrem kan argumentere for, at den er sund, når der er kartoffel i?

2016-11-12-21-19-32

Opskrift

100 g smør

200 g sukker

3 æg

150 g kogte kolde kartofler

150 g hvedemel

1 tsk. bagepulver

2 tsk. mandelessens (her kan med fordel bruges ½-1 tsk. mere)

Blødgør smørret (skal ikke smeltes helt) og rør det sammen med sukkeret. Tilsæt derefter æggeblommerne fra de tre æg en ad gangen under omrøring. Tilsæt samtidig mandelessensen. Mos kartoflerne og rør dem derefter i massen. Tilsæt herefter mel og bagepulver. Derefter piskes æggehviderne og røres i kagedejen.

Den færdig dej fyldes i en smurt springform og bages nederst i ovnen i 40-45 min. ved 175 grader.

 

Glasur

150 g mørk chokolade (70 %)

¾ dl vand

150 g flormelis

3 spsk kakao

Ingredienserne blandes sammen og glasuren fordeles på den afkølede kage. Drys med snittede mandler.

 

(Opskriften tager udgangspunkt i én fra Alletiderskogebog.dk)

 

– MissConradsen 

 

Følg bloggen på Facebook: HER

Shopping vs. Work

image

Jeg skrev et indlæg sidste år på selvsamme dag som i dag: Black Friday. Og dette kommer egentlig til at køre lidt i samme stil. For når man som jeg arbejder i restaurationsbranchen, ja så arbejder man når alle andre har fri – i dette tilfælde når alle andre tømmer deres dankort i byens butikker, hvilket vi jo alle ved er det, der sker i dag. Så vi får travlt, rigtig travlt!

Og selvom det måske virker trist at gå glip af de ekstra gode timetilbud, der kører fra klokken 18, hvor jeg møder ind, ja så er det måske også meget godt. I hvert fald for min konto. For jeg må erkende at jeg nåede rundt i et par butikker inden jeg tog bussen nordpå mod arbejde.. Min kæreste og jeg var nemlig lige et smut forbi Bilka. Ja Bilka! Billige fødevarer skal ikke undervurderes. Og at bedømme på menneskemængden er vi langt fra de eneste, der synes dette. For der kunne man godt nok tale om kaos! Samtlige parkeringspladser var fyldte og ditto var alle kasser i butikken åbne og køerne godt lange. Så det var noget af en tålmodighedskrævende indkøbstur. Men vi kom da ud i live, dog med dankortetene en smule slidt. Til gengæld har min kæreste nu morgenmad til det næste halve år og vi går heller ikke ligefrem ned på ting til fryseren…

Herfra tog vi videre i Storcenter Nord, hvor Matas skulle besøges – de havde jo 20% på alt! Og så kan I selv gætte hvordan det endte. Man kan jo lige så godt fylde lageret op!

Så nu glæder jeg mig faktisk til at komme på arbejde, så jeg kan tjene lidt penge i stedet for at bruge dem på en masse ting, jeg alligevel ikke mangler! Og så tier vi bare stille med at H&M skal besøges i morgen. De kører nemlig med 20% hele weekenden..

 

– MissConradsen 

 

Besøg gerne bloggen på Facebook!

Endnu et opråb til det blødsødne Danmark

Dette er et emne jeg før har skrevet om, men ikke desto mindre et vigtigt emne, som virkelig kan få mig op i det røde felt og til at råbe op om uretfærdighed og svage systemer. Emnet er straf – eller nærmere mangel på samme i det danske retssystem. Sidst emnet var oppe her på bloggen, handlede det om, at straffene efter min mening er alt, alt for lave i Danmark, når det involverer andre mennesker. (I kan læse mere om det her, hvis I er interesserede). Men det er selvfølgelig ikke dét dette indlæg skal handle om. For det danske retssystem er ikke kun blødsødent, når det kommer til længden af straffen. Nej. De fejler også markant, når det kommer til selve straffen – dét at sidde i fængsel. For noget tyder på, at det i Danmark nærmere føles som et ferieophold end en straf…

Grunden til, at jeg igen synes, at dette er værd at diskutere her på bloggen, er, at der for nylig er kommet en beskrivelse op af netop, hvordan det er at være i fængsel. Beskrivelsen kommer fra Gerhard Trip, der som bekendt er en af de mænd, der misbrugte den unge pige fra Tøndersagen. Den lyder som på billedet nedenfor (avisudklip fra Ekstra Bladet):

15135904_1178718868847889_3736589227080182967_n

Og her er det, at jeg tænker: Det at han kun fik lidt over 2 år for sexmisbrug af en ung pige er én ting (og fuldstændig grotesk), men noget andet er, at han føler, at hans straf er fuldstændig overkommelig, og at fængselsopholdet føltes som derhjemme. ‘Som hjemme’ burde ikke ligefrem være en beskrivelse af et fængselsophold. Medmindre selvfølgelig at det hjem, der refereres til, består af et betonrum med gitter, hvor man er lukket inde det meste af tiden uden mulighed for fritidsinteresser og konstant kontakt med venner og familie. Men det tvivler jeg desværre stærkt på er tilfældet…  At han ydermere beskriver det som hyggeligt gør det langt fra bedre! Det burde OVERHOVEDET ikke være en beskrivelse man kunne bruge om de danske fængsler. Det skal IKKE føles som et hyggeligt afbræk fra hverdagen, det skal føles som en straf!

Men det lyder det nu langt fra som om det gør. Så kan vi ikke snart blive enige om, at DER SKAL GØRES NOGET! Denne her mand har begået et seksuelt overgreb på en lille, uskyldig pige. Han har krænket et andet menneske på en sygelig måde, der har givet ar på sjælen for evigt, og hans straf er én han selv synes er ‘hyggelig’. Det danske retssystem er simpelthen for blødsødent!…

 

– MissConradsen 

 

Følg bloggen på Facebook: HER