Mit navn er Michelle Elisabeth Conradsen. Jeg er i starten af 20'erne, retorikstuderende på Aarhus Universitet, kærester med en dejlig nordvestjyde og fuldstændig skrivelysten.
Bloggen her afspejler netop min store passion for at skrive om stort som småt og handler derfor om alt fra min hverdag med kage, kæreste og dilemmaer til sjove ideer, kreative inputs og mine personlige holdninger om alverdens ting.
Ja jeg ville sådan set bare ønske jer alle et rigtig godt nytår! Må I få en fantastiskaften og ikke alt for mange tømmermænd i morgen…
Jeg selv skal bruge aftenen i selskab med min kæreste og et par venner. Intet vildt, bare god mad og lidt vin derhjemme. Dette betyder dog ikke, at jeg ikke dresser op, for det udnytter jeg enhver festlig anledning til at gøre. Nytårskjolen blev købt for snart et år siden, da jeg fandt den i en butik, der havde ophørsudsalg. Og den er SÅ smuk! Den er sort med glitter (selvfølgelig!), langærmet, kort, men anstændig, og så har den vandfald på ryggen. Og plads til at spise uden at man flasher foodbabyen. Perfekt! I må dog vente lidt med et billede, da den ikke er at finde på nettet, og jeg endnu ikke har haft den på endnu 😉
Ellers intet nyt på tapetet. Jeg skal stresse videre med påklædningen og påbegyndelsen af madlavning. Og så lige ønske alle et godt nytår!
Så er endnu et år snart gået, og så skal vi vænne os til at skrive 2017 i stedet for 2016, hvilket vi alle ved kan være en kamp i sig selv. Men det betyder også, at vi skal tage hul på et nyt år med en masse nye oplevelser. Dette får mig selvfølgelig til at huske tilbage på alle dem, jeg har haft i løbet af året. Og som den snapchatafhængige person, jeg er, så skal I da også igen i år have et indblik i 2016 – i snapchatbilleder. Alle dem jeg i løbet af året har gemt ned på min mobil (I kan læse sidste års indlæg: her).
2016 var året, hvor jeg om muligt slog min egen rekord i flest ture i IKEA. Det var året hvor jeg afsluttede 4. semester og påbegyndte det 5., som var mindst lige så hårdt som de forrige. Derudover var det også året, hvor jeg blev deltidsansat på min arbejdsplads. Så var det året, hvor jeg var til Thy Rock for første gang, vel og mærke i et par støvler lappet med gaffatape. Ligeledes var det året, hvor jeg for første gangsatte mine ben i fitness, og i forlængelse af dette var det dog også året, hvor jeg stille og roligt stoppede i fitness igen. Vi kan sige det er mangel på tid, men vi kan vist også bare kalde det dovenskab… Så var det også året, hvor jeg endelig flyttede sammen med min skønne kæreste i den dejligste lejlighedi Aarhus. Og så kan I nok regne ud, at det resulterede i, at det også blev året, hvor jeg brugte absurd mange penge på møbler, pyntegenstande og… mad! Som tilflyttere oplevede vi kulturen ved for første gang at være til et awardshow, og da Aarhus blev for kedelig kørte vi en tur i Ree Parkog senere hen et smut til KBH. På det personlige plan var det året, hvor jeg virkelig erkendte min forkærlighed for den lyserøde farve og som resultat enten ønskede eller anskaffede mig lyserøde gummistøvler, lyserød regnjakke, lyserød pude, lyserøde billeder, lyserød undertøj, lyserøde øremuffer, lyserød vase.. Og sikkert en ting eller to mere. Jeg mener, det er jo en fantastisk farve! Jeg ved dog ikke om min kæreste er helt enig… Sidst men ikke mindst er det også året, hvor jeg spiste alt for meget mad, begyndte at elske at bageog som resultat også spiste alt for meget kage. Lad 2017 blive mindst lige så godt et år! Og hvis jeg har glemt en ting eller to, så kan I se et glimt af det i nogle af alle snapchatbillederne 😉
Jeg håber, I har haft et mindst lige så godt år som jeg, og at I får et fantastisk 2017!
For godt og vel et år siden lavede jeg ligesom de fleste andre mennesker et nytårsforsæt – for det er jo det vi gør. Efter en måned med lidt for meget mad, slik og alkohol og som følge en smule dårlig samvittighed beslutter vi, at vi næste år skal ændre os. Og det gjorde jeg også sidste år. Jeg besluttede nemlig at jeg ville starte i fitness!
Og det gik faktisk rigtig godt! Jeg kom afsted minimum to gange om ugen, hvilket mildt talt er en markant forbedring i forhold til de tidligere.. ingen gange om ugen. Og det holdt længe. Eller, det holdt et helt halvt år, altså lige præcis indtil eksamensperioden begyndte og den efterfølgende sommerferie. Der gik det galt. I eksamensperioden var der ikke tid, og på ferien i Tyrkietvar det alt, alt for varmt. Og hvor er det ærgerligt, at der skal SÅ lidt til. For det var jo godt til mig. Det hjalp en smule på trætheden og hovedpinen, og min kondition (eller mangel på samme) havde helt sikkert også godt af det. Og så gav det jo inspiration til en hel masse indlæg, som I kan finde under “fit for fight”-kategorien, hvis I trænger til at læse om én I kan grine lidt af – for der var gang på gang garanti for ømme spagettiarme og ditto lårbasser.
Det endte dog. Og jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke har været afsted siden august måned. Og det er på trods af, at jeg troligt betaler mit abonnement hver måned. Måske dét skulle være et nytårsforsæt: at tage mig sammen til at få meldt mig ud? Jeg kunne selvfølgelig også bare starte med at træne igen…
Men ellers er der ingen nytårsforsæt på tapetet i år. Det er egentlig heller ikke noget, jeg plejer at være tilhænger af. Så jeg tror bare jeg vil nyde det nye år. Måske sætte mig for at cykle op på universitetet – i hvert fald de fleste gange, og blive bedre til at koncentrere mig til forelæsningerne. Men det ved alle jo kan være svært engang imellem… Og måske jeg også skal være bedre til at smide ud, når jeg køber nyt til garderoben – det begynder virkelig at knibe med pladsen i skuffer og skabe. Men ellers, så skal 2017 bare nydes, for det er året hvor jeg afslutter min bachelor, og det bliver skønt! 🙂
Som overskriften så fint indikerer, så er denne søndags citater dedikeret til: Mad. Fordi det bare er noget af det vi ynder at bruge det meste af vores tid på her i julen; at spise. Og som bonus info, er det én af mine yndlingsting her i verden. Jeg ELSKER mad. Jeg er kræsen, jovist, men det jeg så kan lide, dét elsker jeg. Så værsgo’. Søndags citater om mad.
Så blev det endelig den dag alle børn og barnlige sjæle har ventet på – ja og madglade mennesker! Det er nu JUL! Hjemme hos os (mine forældre og mig) er der fuld gang i madlavningen, som mine forældre traditionstro står for, mens jeg tuller rundt præcis som da jeg var lille og venter på at løjerne skal begynde. Jeg bliver virkelig aldrig for gammel til at glæde mig til alle juleløjerne. Heller ikke selvom det ikke bliver helt det samme i år (det kan I læse om her). Og heller ikke selvom jeg ulig mange ikke er den største fan af julemaden – I know, hvad i al verden er jeg dog for én. Men brun sovs, rødkål og brunede kartofler har bare aldrig været min kop the. Til gengæld er flæskestegen fantastisk – i hvert fald den mine forældre laver. Og krydret med lidt whisky sauce, ja så er det også jul for mit vedkommende. Og så er det nu lige så meget den hyggelige stemning, der skaber glæden. Så det er sådan det er…
Jeg ville bare ønske alle en rigtig glædelig jul! Må i spise til jeres maveskind sprækker, danse og synge om juletræet til i er helt udmattede og rigtig hygge med familien og (forhåbentlig) blive en smule begavede 😉
