Sunday quotes about handling situations

Det er ikke altid nemt at vide, hvordan man skal reagere i svære eller akavede situationer. Denne søndags citater giver et bud på dette.

 
God søndag! 🙂

 

183970-snoopy-difficult-situations

8700671

d0d2e24653e6d152f0482b93784c5ba6

 

 

– MissConradsen 

 

Følg bloggen på Facebook: HER

Lækre hindbærsnitter

Så blev det tid til RIGTIG kage på bloggen igen. Nu da eksamenerne endelig er overstået, er der jo tid til hjemmebag. I mellemtiden har den stået på købekage. Chok! Selvom en Othellolagkage fra bageren nu også kan være ganske god…

Det jeg kastede mig over i denne omgang var, som overskriften så fint indikerer, hindbærsnitter. Og til de ikke så bageglade kan jeg fortælle, at de er nogle af de nemmeste i verden at lave. 5 ingredienser, en tur på køl og efterfølgende i ovnen, og så skal de bare samles. Nemmere bliver det ikke. Det er faktisk samme opskrift, som den jeg brugte, da jeg lavede studenterbrød. Og så kan man jo vælge at putte en anden krymmel på end den jeg valgte, som vist blev en smule sommerlig…

2017-01-25-11-46-11

Opskrift

150 g hvedemel

75 g flormelis

75 g smør

1 æg

1 tsk. vaniljesukker

Hindbærmarmelade (helst noget der er en smule stiv)

Hvid glasur + krymmel

Bland mel, flormelis og smør sammen og smuldr det. Tilsæt derefter vaniljesukker og ægget og saml det med fingrene. Sæt det på køl i 30 minutter.

Rul derefter dejen ud på køkkenbordet. Brug godt med mel, så det ikke klæber fast. Brug derefter et glas eller en dejudtrykker (hvis du er så heldig at have sådan én) til at trykke hindbærsnittestykkerne ud. Hvis du ønsker de traditionelle firkantede, skal de først skæres ud, når dejen er bagt. Sæt derefter de udtrykkede stykker i ovnen og bag i 8-10 minutter ved 200 grader varmluft til de er gyldne.

2017-01-25-11-14-46

Lad dem køle. Smør derefter hindbærmarmelade på og saml dem. Pynt med glasur og krymmel.

2017-01-25-11-45-42

(Opskriften er lånt fra madenimitliv.dk)

 

– MissConradsen 

 

Følg bloggen på Facebook: HER

Endelig overstået! Eksamensprocessen fortalt med gifs

happy-dance

Med overskriften mener jeg selvfølgelig dette semesters eksamener, og følelsen efter var nok meget lig den ovenover. Flere af jer har med garanti også siddet og knoklet løs hele januar og kender følelsen af ENDELIG at være færdig. For det har IKKE været for sjov. Julen blev, som I måske har læst brugt på en lille bitte KÆMPE gruppeopgave, mens januar måned er gået med at terpe til den længe frygtede mundtlige eksamen – uden hjælpemidler! – kun afbrudt af en tredje eksamen i form af en fire-dages eksamen. Og den omtalte mundtlige eksamen var den sidste, som jeg nu lettet og godt tilfreds kan sige, at jeg har overstået. Mundtlige eksamener har nemlig aldrig været mig. De har altid været forbundet med rystende nervøsitet, svedige håndflader og total forvirring. Og det var præcis lige sådan denne gang. I hvert fald om morgenen og mens jeg ventede på at komme op til eksamen – man vidste jo ikke hvad der ventede. Det var frygteligt.

nervous-gif

Men overraskende nok, så faldt der ro på, da jeg først havde trukket mit spørgsmål og skulle præstere. Så det var jo ganske fint, og jeg er godt tilfreds. Og lettet!

tightfineangelwingmussel

Men nu er det overstået! Så er der bare endnu et semester at se frem til. Det sidste semester – i hvert fald på bacheloren! Så dét bliver spændende. Jeg kan alt for tydeligt mærke, hvordan jeg kommer tættere og tættere på det tidspunkt i livet, hvor mine valg VIRKELIG gælder. Selvfølgelig kan man altid vælge en anden retning, selvom man har valg én. Men det er nu bare nemmere at vælge rigtigt i første omgang. Så det håber jeg jo selvfølgelig jeg gør, når jeg om ikke så længe skal til at søge ind på en kandidat.

giphy

Men indtil da, står den på hele FIRE dages ‘ferie’ og så skolestart igen mandag. Og så står den på bachelor projekt. Så hvis jeg er en smule fraværende det næste halve år, så er det bare fordi, jeg er i gang med en lille bitte eksamensopgave 😉 Just kidding; så let kan jeg ikke slippe bloggen.

tenor

 

– MissConradsen 

 

Følg bloggen på Facebook: HER

Fuldkorns pølsehorn

2016-05-08-16-58-17

Ja det er godt nok ikke helt så sweet, som sweet homemades ellers plejer at være, men gode er de nu alligevel. Og også ganske nemme at lave. Dog skal de hæve en del, men tiden kan jo altid bruges på noget andet fornuftigt i mellemtiden. Jeg lavede en god portion af de omtalte pølsehorn den anden dag, for at hr. kæreste og jeg havde lidt nem frokost her midt i eksamenslæsningen. Det betyder så også, at de 20 jeg lavede stort set allerede er væk. Men så må der jo bare bikses en portion mere sammen…

2016-05-08-14-58-01

 

Opskrift

NB: Én portion passer med én pakke partypølser, hvor pølserne halveres, så der bliver 20 stk. pølsehorn.

2 dl lunken vand

50 g gær

100 g smør

2 dl syrnet mælkeprodukt (kærnemælk, creme fraiche eller lign.)

2 tsk. salt

2 æg

350 g grahamsmel

500 g hvedemel (cirka!)

Én pakke partypølser (eller 20 små)

Start med at røre gæren ud i det lunkne vand. Smelt derefter smørret og lad det køle. Hæld det syrnede mælkeprodukt samt smørret i gær og vandblandingen. Tilsæt salt og grahamsmelet. Rør og tilsæt æg. Rør derefter hvedemelet i dejen lidt efter lidt til den er let klistret og slipper skålen. Ælt dejen. Lad den hæve i 30-45 minutter.

2016-05-08-16-26-06

Slå derefter dejen ned og del den i  tre klumper. Rul dejen ud til cirkler. Del dejen i trekanter af hhv. 7, 7 og 6. Rul dejen om pølserne. Lad dem derefter hæve 10-15 minutter inden de sættes i ovnen. Tænd så ovnen på 200 grader varmluft, pensel pølserne med mælk eller lignende og bag dem i 15-20 minutter. Når de er gyldne og lyder hule er de færdige.

Perfekt til fryseren. Hvis de tages op om morgenen, er de tøet op inden frokost 😉

 

– MissConradsen 

 

Følg bloggen på Facebook: HER