Valentinsdag som den bedste undskyldning

Brownie med saltkaramel-ganache

2017-02-12-21-16-31

Hvem elsker ikke en lækker, snasket brownie – og helst en smule ubagt, så man rigtig kan smage chokoladen. Topper man den med en lækker saltkaramel-ganache, ja så bliver det næsten ikke bedre. Det er hvad jeg har gjort denne gang. Ikke for nogen egentlig grund andet end lysten til at bage (og bruge min nye springform endnu en gang). Og I skal jo som sædvanlig ikke snydes for opskriften, der denne gang er en kombination af to forskellige, for at få lige den kage, jeg ønskede mig. Eneste minus er, at man skal ventre fire timer (!) på at saltkaramel-ganachen sætter sig…

 


2017-02-12-18-10-48

Opskrift 

Brownie

110 g smør
60 g mørk chokolade
110 g sukker
2 æg
15 g kakao
110 g mel

Smelt smør og chokolade i en gryde og lad det køle. Rør derefter sukkeret i smør/chokolademassen og pisk så æggene i et af gangen. Vend til sidst de resterende (tørre) ingredienser i dejen. Herefter hældes dejen i en lille springform – jeg brugte én på 22 cm, hvor kagen blev en smule flad/lav, så en mindre anbefales. Bag brownien ved 175 grader (ikke varmluft) i 20-25 minutter (afhængig af størrelse på springformen). Lad brownien køle mens karamellen laves.

Saltkaramel-ganache

1,8 dl piskefløde
100 g sukker
½ tsk. salt
170 g mælkechokolade

Varm fløde op til kogepunktet og sæt det til side – det må ikke koge! Smelt samtidig sukkeret i en anden gryde til en gylden karamel. Tag karamellen af, når farven er gylden og al sukkeret er smeltet. Tilsæt så den varme fløde lidt efter lidt i karamellen under omrøring. Når føden og karamellen er rørt sammen tilsættes salt. Hak herefter chokoladen i små stykker og hæl det i en skål. Hæld derefter den varme flødekaramelblanding over chokoladen, lad det stå et par sekunder og rør det sammen med et piskeris (ikke elektrisk). Sæt til sidst saltkaramel-ganachen i køleskabet i minimum fire timer.

2017-02-12-14-12-45

Efter de (lange!) fire timer smøres saltkaramel-ganachen ud på kagen. Kagen skal opbevares på køl.

2017-02-12-21-19-03

(Opskrifterne er lånt fra cutecarbs.dk)

 

– MissConradsen 

 

Følg bloggen på Facebook: HER

4 kommentarer

  • Malene

    Kan man godt lade genachen stå natten over inden man smører den på?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MissConradsen

      Ja, det kan du sagtens.
      Hvis det er for at spare tid, kan du også sagtens lave hele kagen og så bare stille den på køl natten over. Den er lige så god dagen efter 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene

      Ville man så bare kunne hælde det på den kølige kage før genachen har stået i køleskabet i 4 timer? og så lade kagen stå i køleskabet til næste dag?

      Det er fordi jeg ikke har tid til at lave den i morgen når den skal have alt det hviletid 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MissConradsen

      Nej, det tror jeg den er for flydende til, når den lige er blevet lavet. Er bange for at det bare vil løbe af kagen. Så er det bedre at du først hælder det på i morgen – eventuelt tage det ud af køleskabet lidt før, så det ikke er helt stift 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Valentinsdag som den bedste undskyldning