En bestillingsliste?

Juleaften har længe været en tradition, hvor de primære komponenter er familiehygge, flæskesteg, juletræ og gaver. Især sidstnævnte er der fokus på gennem hele december – ja næsten allerede i november – hvor folk begynder at spørge efter ønsker. Og ønsker skal de få. Som studerende med en indre shopaholic gemt i sig, der elsker tøj, smykker, pyntegenstande (uuuh sådan en Lyngbyvase kunne nu være fin) og alverdens skønhedsgrej fra Matas, er ønskerne mange og listen derfor lang. Og som en kræsen forbruger er det sjældent blot ‘bluse’ eller ‘ansigtscreme’, der står på sedlen. Nej, denne er udførligt lavet med en lang beskrivelse af størrelse, farve, mærke, ja endda prisen står der på. Og hvis det skal være ekstra festligt er den også krydret med et link direkte til hjemmesiden. Nemmere bliver det ikke… Og så er det tankerne og snakken i familien begynder at starte. For vi beder jo alle om de andres ønskelister. Det er rart at vide, hvad folk ønsker sig, så man ikke går helt galt i byen – jeg tvivler på, at min gamle bedste vil blive glad for en neonpink nederdel med polkaprikker… You get the point 😉 Men, på den anden side er det jo egentlig bare en bestillingsliste, som enkelte i familien hårdfør konstaterer hvert år. Tre styks Lyngbyvaser i str. lille, mellem og stor, helst sort, en mascara ’million lashes’ fra L’oréal og den blå parfume set i Body Shop. Men når alle disse er købt af familiens andre medlemmer og førnævnte står tilbage helt uden ønsker at købe til hverken bror, svigerinde eller niece, så ville det nu være meget rart, hvis ’bestillingslisten’ var bare en smule længere. Og jeg har det på præcis samme måde. Det er jo ikke fordi, jeg forventer at få præcis alle tingene på min ønskeseddel, der efterhånden er blevet ret lang. Nej, det er jo netop ønsker. Ting jeg godt kunne tænke mig, fordi jeg enten ikke selv har råd eller ikke føler, at det er nødvendigt selv at bruge penge på, netop fordi jeg er studerende. Og derfor står det også folk frit for, om de vil købe et af mine ønsker til mig, eller om de vil være kreative og finde på deres eget. For det er netop IKKE en bestillingsliste, det er ønsker – bare meget specifikt beskrevet…

– MissConradsen