En uge i helvedes rutsjebane

Lige et par billeder fra ugeeksamenen med kriser, overspringshandlinger og hvad der ellers hører til…

Så er ugen i helvede slut – også bedre kendt som dette semesters ugeeksamen! 172 timer er gået, 4000 ord (præcis!) er skrevet og opgaven er nu afleveret. Det var en laaaang uge og opgaven var slet ikke det, jeg havde håbet på, hvilket startede noget, der mest af alt mindede om en rutsjebanetur af følelser. Umiddelbart var jeg positiv – så opstod tvivlen. Der var alt for mange bilag, der skulle læses, og timerne gik og gik den første dag uden hverken at have styr på det ene eller det andet. Og da slet ikke teorierne! Og så startede krisen for alvor. Ikke ét eneste ord var skrevet på selve opgaven og først da eksamens første dag var næsten slut, begyndte jeg at kunne se, hvilken tilgang jeg ville have til opgaven. Det lyder ikke synderligt katastrofalt efter hvad jeg kan forstå på andre, men når man er vant til at have skrevet det meste af opgaven (eller i hvert fald teoriafsnittet) den første dag, ja så føler man sig altså en smule kriseramt. Højdepunkterne (OG lavpunkterne) på rutsjebaneturen har jeg forsøgt skitseret nedenfor, og jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, der kan nikke genkendende til dem…