Postkort fra Tyrkiet - igen i år

Klassikeren: Kanelsnegle

2017-02-26-16-13-48

Nu er det vist ved at være et godt stykke tid siden, der sidst har været ‘sweet homemades’ på bloggen. Men nu er de tilbage!

Og denne lørdag skal I hilse på en rigtig klassiker: Kanelsnegle. Disse er godt smattet til med glasur og krymmel, så kønne er de ikke. Men de smagte nu godt alligevel. Og pynten bestemmer man jo selv. Så hvis du er til lidt mere ‘stil’ og knap så meget ‘børnefødselsdag’, ja så er det helt op til dig. Her kommer opskriften og de obligatoriske billeder i hvert fald. Og ja, der er hapset én på billederne. Nogen kunne ikke vente 😉

2017-02-26-16-13-43

Opskrift

Giver 12 stk. 

1,5 dl mælk

15 g gær

2 æg

50 g smeltet smør

½ tsk. vaniljepulver

1 tsk. salt

475 g mel

Fyld

100 g blødt smør

100 g sukker

2 tsk. stødt kanel

Start med at røre gæren ud i lunken mælk og tilsæt så æg, smeltet smør, vaniljepulver og salt. Vend derefter melet i og ælt dejen godt. Lav derefter fyldet ved at røre blødt smør, sukker og kanel godt sammen.

Rul så dejen ud til en rektangel (omkring 20 x 35 cm) – dette gøres nemmest ved at drysse lidt mel på bordet. Smør så fyldet på og rul dejen il en roulade. Skær rouladen ud til kanelsnegle. De skal være tykke og opskriften giver 12 stk. Læg dem i et ildfast fad med nogle centimeters mellemrum. Fadet kan med fordel beklædes med bagepapir, så det bliver nemmere at gøre rent. Dæk derefter fadet til med sølvpapir og lad sneglene hæve natten over.

Sneglene skal efter hævning bages i 20-25 minutter ved 200 grader til de er gyldne. Pynt til sidst med glasur og krymmel.

 

2017-02-26-16-13-40

– MissConradsen 

 

Følg bloggen på Facebook: HER

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Postkort fra Tyrkiet - igen i år