Når naboerne larmer …

Min drøm har altid været et stort hus i byen – tæt på skoler og legepladser til de fremtidige børn, men lige så tæt på supermarkedet – og andre shoppingsmuligheder. Men efter halvt at være flyttet i lejlighed (ja, jeg crasher hos kæresten, der bor en del tættere på Universitetet end jeg – bus i 45 min er ikke lige den bedste måde at starte dagen på), må jeg sige, at dette bestemt har ændret sig. Det er jo nærmest som en dårlig komedie, hvor nabostriderne er det store plot.

Selv er vi jo de perfekte naboer. Holder sjældent fester, vasker midt på dagen (ja, vi er vel studerende), og bruger det meste af tiden stillesiddende i sofaen – ingen larm der. Med et knækket antennestik er tv-udvalget begrænset, så ikke engang dét larmer. Men naboerne! Til den ene side bor (eller boede!) en nystiftet familie: Far, mor og nyfødt baby – og vist nok en ven, fætter eller lignende, der til tider ligesom jeg indtager blokken. Og det er egentlig ikke så meget hverken sidstnævnte eller babyen, der er problemet, da vi stort set intet hører. Nej, problemet ligger i hvor usandsynligt meget de roder! Ikke bare inde i lejligheden (ja, man har vel luret ind), men hele altanen flyder med tøj, stole, børneting, blomsterkasser og fuglefodringsdimser – fik jeg nævnt, at det slet ikke er tilladt at fodre fugle i disse ejendomme? Og ikke nok med det: Kasser fra babytilbehøret og andet affald ligger i flere uger uden for døren, inden de tager sig sammen og tager det med ned i containeren – en vej de alligevel går hver dag. De er dog heldigvis nyligt udflyttet, så nu må vi se, hvad der så venter os … Men nok om dem. Vender man i stedet blikket mod overboen – eller hørelsen – skulle man tro, at der boede en elefant, som var feng shui-fanatiker Hun flytter konstant rundt på sine møbler, og det er uanset, om det er nat eller dag. Og tro mig, det er ikke ligefrem noget, der går stille for sig. Hendes vaskevaner ligger også til den mere specielle slags. For når klokken slår 21.00 er det nærmest sikkert som amen i kirken, at vaskemaskinen starter. Fik jeg sagt, at der er en smuuuule lydt? Det kan i hvert fald høres nede hos os.

Men, men, men… Den kære underbo overgår alt. Nyligt indflyttet fyr – om der bor andre vides ikke, men ville for deres egen skyld virkelig ikke håbe det. For ligesom med vaskemaskinen hos overboen er det stensikkert, at han har inviteret bandet på besøg (eller måske bare tændt samtlige elektriske apparater) hver aften – efter 22.00. Musikken er tydelig – ja, jeg kan næsten synge med – og når denne ikke spiller, er det lyden at hans egen stemme, elguitar eller trommer, der fylder vores lejlighed til langt ud på natten. Fik jeg sagt, at der i lejekontrakten står, at der skal være stille efter 20.00 og helt ro efter 23.00? Der er i hvert fald et par stykker i blokken, der godt kunne bruge en gennemgang af reglerne. Og for mit vedkommende: Jeg holder fast i drømmen om hus – men helst ét med mere end en enkelt hæk imellem til naboen. Og ved nærmere eftertanke måske nærmere et stykke uden for byen end med gågang til det hele. Det tror jeg både min nattesøvn og mit temperament vil sætte pris på.

– MissConradsen