Parforholdets store test…

I troede nok at den helt store test af parforholdet var en tur i IKEA – ja for det siger rygterne i hvert fald. Men det er løgn. I hvert fald her på fronten. Min kæreste og jeg klarer snildt fire dage i streg i butikken med de godt fire kilometer lange gange med indkøbsvognen godt fyldt op og kun halve anelser om, hvad det helt præcis er, vi leder efter. Og her taler jeg af ganske nylig erfaring fra vores store flytteweekend i starten af september, hvor vi løbende måtte en tur i IKEA i takt med, at der blev plads for de utallige flyttekasser, og som vi kom i tanke om de ting, vi manglede. Det endte med, at vi var intet mindre end fire gange i IKEA på blot fire dage – helt uden at mærke den mindste kurre på tråden, hvad vores forhold angår.

Kurren kom dog senere. Og for at vende tilbage til den store parforholdstest, så har den nu stadig noget med IKEA at gøre – helt slipper de ikke for rygterne. For den store prøve kommer, når man efter timevis i kø har erhvervet sig en kommode, som vi gjorde, eller en anden større ting. For som man kender IKEA bedst, så skal denne ting jo selvfølgelig samles… Og det er her problemerne opstår – i hvert fald hvis man i overensstemmelse med produktanvisningerne beslutter, at dette skal være et fællesprojekt.

For først og fremmest skal der være styr på alle de forskellige dele, alle skruerne og dingenoterne (ja, det hedder de altså?) og ikke mindst brugsforvirringen. Og det er ikke altid helt nemt, kan jeg godt fortælle. Specielt ikke når man på den ene side har enebarnet, der er født og opvokset med en meget ensrettet tankegang (ja, her må jeg jo nok melde mig som repræsentant), og på den anden side har ‘politiker-typen’, der trods sit stille og rolige ydre inderst inde er en smule mandchauvinistisk (jeg tænker hr. kæreste nok godt ved, at det er ham, jeg taler om). Kombinerer man dette med en uenighed om, hvad det helt præcist er, tegningerne viser, og hvilke skruer der skal bruges, ja så kulminerer det nærmest. Toppen på flødeskumskagen bliver så, når der i forlængelse ganske nemt opstår et konkurrenceproblem kaldet: “Jeg ved bedst“. Og det var lige præcis det, der skete, da jeg sammen med hr. kæreste skulle samle den førnævnte kommode. Heldigt for os (og vores forhold), at det kun var den lille model…

Men vi overlevede testen! Han sidder da i hvert fald ved min side endnu. Jeg priser mig dog lykkelig for, at det ikke var nødvendigt at samle flere møbler, for vi døjer nemlig også med en anden lille test kaldet: “Ting der skal hænge LIGE på væggen – uden vaterpas”. Men det er en helt anden historie … 

 

– MissConradsen

 

Følg gerne bloggen på Facebook: HER