Rutsjebaneturen fra helvede

Vi er som jeg tidligere har nævnt så småt gået i gang med bacheloropgaven nu. I ved, den der kæmpe opgave man skal skrive for at bevise, at man har lært noget i de tre år, man har gået på universitetet. Og når jeg siger ‘så småt i gang’, så mener jeg, at vi har valgt emne og skrevet synopsis – og fået feedback på selvsamme. Og selvom det er SÅ tidligt i processen, så er det ikke ligefrem en leg. Jer der selv har skrevet store opgaver eller selv er i gang ved nok hvad jeg taler om. Jer andre; ja I kan jo læse med herunder, hvordan mine følelser har været indtil videre i processen…

Stadier i skriveprocessen:

• Nøj hvor et fedt emne, jeg har valgt – det skal nok blive godt!
• Åååh, hvilken teori passer dertil – der er ALT for meget at vælge imellem.. Krise!
• Okay, nu er der styr på både emne OG teori. Så skal synopsen bare skrives.
• Den bliver faktisk helt okay den synopsis her: Det bliver godt! Optimismen er klart til stede!

 

Gennemgang af synopsis med vejleder…

• “Du mangler bla, bla, bla, bla…” Optimismen falder til sådan cirka nul!
• Finder nye mulige emner, som optimistisk mailes til vejleder.
• Vejleder svarer ikke…
• Vejleder svarer STADIG ikke… Pessimisme sniger sig langsomt ind på én.
• Vejleder svarer med en helt tredje ide, oooog.. Tilbage til scratch!
• Bunden er ramt. Igen!

 

En ny synopsis er efterfølgende blevet lavet, og jeg venter nu på anden vejledning. Spændt på om det går lige sådan som den første. I hope not!

 

P.S. Hvis I vil læse om andre rutsjebaneturer, så illustrerer jeg endnu én her.

 

– MissConradsen 

 

Følg bloggen på Facebook: HER