Sunday quotes about rain

Stoppet af politiet

page1

Ja undskyld for ’click bait’ i overskriften, men jeg kunne simpelthen ikke dy mig, den var alt for oplagt. Sagen er den, at min kæreste og jeg i fredags havde støvsuget de tyske reklamer for tilbud, tømt bilen for ragelse (læs: flyers og andre ’unødvendige’ ting, der fyldte i bagagerummet) og var kørt sydpå for ligeledes at tømme grænsebutikkerne. Indkøbslisten var i hvert fald lang. Det var dog sjovt nok hverken slik eller alkohol, der var mest af på indkøbslisten. Ikke at vi slet ikke havde noget af den slags med hjem, for vi måtte alligevel give lidt efter, da vi stod over for 1,8 kilo Big Ben karameller og de nye ’Små Søde Creamy’ – dét skulle prøves.

Hvad der derimod var rigtig meget af på listen (og som også kan ses på billedet af bilens bagagerum) var toiletpapir (Lambi til vores sarte numser koster jo ingenting dernede), fuldkornspasta (ligeledes SUPER billigt) og køkkenting i form af bagepapir, film og stanniol. Vi er virkelig blevet voksne … Og nååå ja, så købte vi da også lige en kasse ristede løg – her kan man tale om et storforbrug.

Med bilen godt flydt op fire timers tid senere med alle tingene fra listen (og mindst lige så meget, der ikke stod på listen) gik turen igen mod Aarhus. Og så skulle vi jo igennem den famøse midlertidige grænsekontrol. And guess what; vi blev ’stoppet’. Og gæt så igen hvem der IKKE havde taget sit pas med. Lige præcis, hr. kæreste. Og som om det ikke skulle være nok, så var det heller ikke heeeelt lovligt, at han havde klistret EU-delen på nummerpladen til med dannebrogsflag. Flot! Vi fik dog lov til at komme ind i DK igen alligevel og slap med at skulle en tur ud i blæsevejret for at pille klistermærkerne af…

Og hvad kan man så lære af det?

Tænk indkøbende igennem INDEN du tager afsted – i en lejlighed på 56 kvm er det ikke nemt at finde plads til 48 ruller toiletpapir og en hel kasse ristede løg … Og nååå ja, husk passet 😉

 

MissConradsen

 

Følg gerne bloggen på Facebook: HER

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunday quotes about rain