Byrådsmøde: Seriøsitet som en gymnasieklasse

Troede I også, at politiske møder var seriøse – eller så seriøse som de nu kan være med tanke på den store uenighed, man forestiller sig, at der er. For de er jo uenige de kære politikere, det er langt fra nogen hemmelighed, og de vil jo helst også gerne have deres holdninger ud. Det er i hvert fald det, vi ser, når medierne viser klip fra Christiansborg og andre steder med politikere samlet i store flokke. Men sådan er det ikke i Aarhus til byrådsmøderne, har jeg erfaret, da jeg i sidste uge blev slæbt med (mere eller mindre frivilligt) til et af disse møder. Jovist at partimedlemmerne har forskelige holdninger, og de er da bestemt heller ikke enige. Faktisk virker de så uenige, at de bliver fuldstændig ligeglade med, hvad de andre har at sige.

Byrådsmødet minder på denne måde i virkeligheden mest om en gymnasieklasse, der har siddet i skolen det meste af dagen og ved 15.30-tiden er godt trætte af at høre på den samme rumle igen-igen. Og man kunne da også meget muligt forestille sig, at det er sådan, de har det i byrådet. For flere af dem er det politiske blot en sidebeskæftigelse ved siden af deres fuldtidsjob, som de forventet går på hver dag fra 8 til 16 – ja hvis man ser bort fra borgmesteren og rådmændene, der jo selvfølgelig engagerer sig 110 procent i det politiske! Det er dog ikke det, man ser, når man som borger tager til et af de omtalte byrådsmøder…

Her ser man i stedet en flok byrådsmænd (og kvinder!), der virker som om, at de synes, at det er akkurat lige så uinteressant som jeg. Fra de kongelige rækker højt oppe under loftet, kunne man tydeligt se, hvordan det hele udspillede sig. Man kunne se, hvordan herren, der sad til venstre for midten, var meget engageret … i sin Facebook, præcis ligesom en koncentrationsbesværet gymnasieelev med lidt for meget om ørerne. Kiggede man længere til højre, kunne man se, hvordan flyere, breve og andre papirer også syntes at være langt mere interessant end den rådmand, der meget langtrukkent forsøgte at forklare, hvad hans holdning til den så omtalte stormoske og den nyligt oprettede ti-punktsplan var. Og som prikken over i’et kunne man i midten (det sted hvor rådmændene sidder) se, at også de havde svært ved at koncentrere sig. Her blev tiden nemlig flittigt brugt på at sidde med telefonen og spille syvkabale (ja, man har vel lidt insiderviden) i samtlige 70 minutter, vi var tilstede. De var altså præcis lige så engageret, som jeg kan huske, at jeg var på gymnasiet, når klokken meldte eftermiddag, og vi stadig havde en historietime med verdens kedeligste lærer i vente – og de lagde bestemt IKKE skjul på det.

Og så er det, at jeg tænker, at det virkelig er spild af alles tid, og virker mere som en sur pligt end egentlig lyst. De eneste, der virkede bare en smule opmærksomme, var de otte mænd og kvinder fra medierne, der lystigt skrev hvert et ord af byrådsfolkenes alt for lange enetaler ned. Men de får jo også penge for det…

 

– MissConradsen

 

Følg mig gerne på Facebook: HER